gallery/2 mælkebøtter fade2
gallery/frø2
gallery/logo banner3
gallery/facebook

Samspil med naturen

 

Vi er geografisk placeret midt i noget af Danmarks smukkeste natur. Vi bruger naturen i vores dagligdag – og arbejder på at integrere den endnu mere – bl.a. via ”grøn handleplan”. Vi lægger stor vægt på, at børnene oplever naturen gennem de 4 årstider; vi følger naturens gang og lader mange af vores aktiviteter og vores undervisning udspringe af dette. Det kan være: plante/så/spire, vandhullet og livet i og omkring det, observere og udforske dyreliv – fra smådyr som insekter til bukken, der bliver ”brækket” sammen med børnene. Vi høster, hvad vi kan finde i naturen og i vores plantekasser og bruger det sammen med børnene – gerne over bål. Vi har hønsehus og hønsegård – og børnene er aktive i såvel at indsamle og bruge æg, som i slagtning af høns og efterfølgende tilberedning af dem. Vi vil gerne, at vores børn kender vejen fra jord til bord.