Mælkebøtterne
Hos Mælkebøtterne
Mælkebøtternes vigtigste opgave er at skabe de bedste rammer for, at børnene trives og udvikles. Dette stræber vi efter gennem:
Åbent og ærligt forældresamarbejde, med fokus på god kommunikation og forældresamtaler ca. hvert halve år.
En struktureret hverdag, med fokus på forskellige og meningsfyldte aktiviteter i trygge og udviklende rammer for børnene.
Faste personer, som primærvoksne på gruppen, så børnene altid er omgivet af kendte, nærværende og omsorgsfulde voksne.
Fokus på trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Vi øver selvhjulpenhed i alle dagens læringsrum.
Vi øver os i at lære de sociale spilleregler samt demokrati i børnehøjde.
Vi arbejder temaorienteret og inddrager de 6 læreplanstemaer.
Vi er optaget af at danne gode og udviklende relationer i et trygt miljø, for alle børn.
Dialogisk læsning i små grupper.
Vores særlige fokusområder i hele institutionen er natur, sansemotorik, bevægelse og sproglig udvikling.
Hos Mælkebøtterne er det holdningen at:
Der skal være tid og plads til, at børnene får tid til at vænne sig til dagligdagen i børnehaven.
Barn og forældre skal have mulighed for at komme på besøg i børnehaven inden barnet begynder i børnehave.
Der afholdes opstartssamtale inden barnet starter i børnehaven.
Børn bliver hurtigst trygge, hvis opstarten har været stille og rolig med korte dage i begyndelsen.
Børnene deltager i morgensamling, sammen med skolen, hver mandag samt andre aktiviteter på tværs af Universet for at give dem en følelse af at høre til i et fællesskab.
Traditioner og højtider skal markeres, så børnene får et begyndende kendskab til dansk kultur